KØDBEN:
Det er vigtigt, at din hund får et kødben ind i mellem - det behøver slet ikke at være et kæmpe ben, som det Fanny har fået slæbt ind og op her på billedet til venstre, men et lille lammeribben er virkelig en god snack og hunden får brugt de tyggereflekser, som den er skabt med.
Det er rigtig godt for roen og humøret.
Vi giver osse tørrede kalveklove eller okse-pandelapper ind i mellem. Hundene kan bruge timer på at få hul på sådan en tørret ting.
Den bliver træt bagefter - på en god måde!
Er der godt med kød på, fungerer benet jo samtidig som et måltid i sig selv.
OG SÅ ER DER FJERKRÆ:
BARE IKKE TILBEREDT - OG DET ER MEGET VIGTIGT !!!
Så der er noget om snakken når mange undrer sig over, at vi giver vores hunde kylling ... Den er altså bare rå og hel.
Det er et festmåltid for de fleste hunde og de elsker det når middagen står på kylling, eller and når vi når ind i januar og restænderne fra jul kommer på tilbud ;)
En tilbudskylling strækker sig, i vores familie, til 3 voksne og 3 hunde ;)
Stegte/kogte ben har undergået en proces i ovnen eller gryden, som gør dem porøse.
Hvis hunden får dem risikerer de, at splintre på vej ned igennem hals, mave og tarm, hvilket kan få fatale konsekvenser for hunden!
Desværre er det en gængs opfattelse, at det kun er kylling, som hunden ikke kan tåle, men rent faktisk så gælder det samme råd for alle andre dyreknogler osse.
ALLE BEN BLIVER PORØSE UNDER TILBEREDNING!
Men giv endelig hunden en god endeskive fra stegen - det stegte kød kan den nemlig godt tåle.